Uopdaget Synstab samarbejder med udstilling

Projekt Uopdaget Synstab deltog i udstillingen SynsExpo, der præsenterer, hvordan hjemmet kan indrettes bedre, hvis man lider af synsudfordringer. Projektet inviterede personale fra hjemmeplejen i Næstved til oplæg om, hvordan personalet kan hjælpe ældre med synstab til at klare sig bedre i hverdagen.

 

Er synet begyndt at blive dårligere, kan man gøre en del i hjemmet, der kan hjælpe i hverdagen.

På udstillingen SynsExpo i Næstved i oktober 2023 var projekt Uopdaget Synstab med som samarbejdspartner.

Uopdaget Synstab inviterede hjemmeplejen i Næstved til oplæg og rundvisning i udstillingen om, hvordan synet bliver svagere med alderen, og hvordan ældre med synsudfordringer kan klare sig bedre i hverdagen ved at indrette hjemmet med kontraster, belysning og hjælpemidler til at læse og skrive.

Oplæg og rundvisning blev foretaget af synskonsulenter fra Vordingborg synscentral.

 

SynsExpo er udviklet i samarbejde med partnerskabet Råd om Syn og drives af Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra VELUX FONDEN.

Udstillingen SynsExpo kunne opleves på Næstved Bibliotek 24.-26. oktober 2023.