Øjensundhedsområdet er blevet to nye forskere rigere på grund af projekt Uopdaget Synstab. Birte Bay Højsted og Andrea Nedergaard Jensen er begge ansat som ph.d.-studerende i projektet til knyttet Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

Birte Bay Højsted, optometrist og kandidat i optometri og synsvidenskab, ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Birte Bay Højsted vil i sit ph.d.-projekt undersøge ældres syn ved udmåling af synsstyrke, kontrastsyn og et nethindebillede samt udfyldelse af spørgeskema omhandlende synsrelateret livskvalitet.
I projektet vil der indledningsvist være fokus på at finde en metode, der egner sig til korrekt udmåling af synsstyrke under ikke-kliniske forhold i ældre borgers eget hjem.
Med henblik på optimering af fremtidig implementering vil hun undersøge, hvad der skal til for at højne færdigheder blandt medarbejdere i ældreplejen, således at de føler sig godt klædt på til at udføre opsporingsarbejdet.

Andrea Nedergaard Jensen, kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Andrea Nedergaard Jensen vil i sit ph.d.-projekt følge ældre borgere, som har fået påvist synstab. Hun vil undersøge, om målrettet opsporing og behandling af uopdaget synstab hos ældre borgere kan bidrage til bedre forebyggelse og behandling samt øget livskvalitet og bedre selvhjulpenhed hos de ældre.
Læs også


Nyt informationsmateriale om synstab og øjensygdomme. Lær om tidlig opsporing og behandling for at bevare syn og livskvalitet også i alderdommen.