Miljøskifte gav ny viden og styrkede netværk for ph.d.-studerende
Et miljøskifte styrker forskning og netværk. Læs, hvordan Andrea Nedergaard Jensen fik nye perspektiver og værdifulde samarbejder i Edinburgh og Halmstad.
Et skift i miljø giver nye perspektiver
Et miljøskifte kan åbne døre til nye forskningsmiljøer, tværfaglige samarbejder og en dybere fordybelse i forskningen. For ph.d.-studerende Andrea Nedergaard Jensen har ophold i både Edinburgh og Halmstad været en værdifuld del af hendes projekt, hvor hun forsker i ældres liv med synstab.
Andrea Nedergaard Jensen er ansat som Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Sjællands Universitetshospital, hvor hun undersøger hverdagslivet blandt ældre med et nyopdaget synstab eller øjensygdom. Ved at kombinere kvalitative og kvantitative metoder undersøger Andrea de ældres vilkår, adfærd, udfordringer og livsomstændigheder fra før synstabet opdages og over tid. Hendes forskning indgår i det tværnationale projekt Uopdaget Synstab, hvor svenske, norske og danske aktører samarbejder om at skabe ny viden på området. I den kontekst blev et miljøskifte en naturlig del af hendes ph.d.-projekt.
Som en del af ph.d.-uddannelsen skal studerende indgå i internationale forskningsmiljøer i en periode undervejs i projektet. Mange studerende fortæller, at de har brugt miljøskiftet til at få et større internationalt netværk til gavn for deres videre forskningskarriere. Andrea valgte at fordele sit miljøskifte mellem to institutioner: Advanced Care Research Center, Usher Institute, University of Edinburgh (ACRC) i Skotland og Akademin för Hälsa och Välfärd, Högskolan i Halmstad i Sverige.
Edinburgh og Halmstad – hvorfor netop disse destinationer
Andrea valgte sine destinationer bevidst for at styrke sine forskningsrelationer. I Skotland havde hun allerede samarbejdet med en tværdisciplinær forskningsgruppe, og i Sverige var Högskolan i Halmstad en naturlig partner gennem projektet Uopdaget Synstab.
“I 2024 var jeg med til at facilitere en tværdisciplinær forskningsgruppe for yngre forskere i Danmark og Skotland. I gruppen fik vi hurtigt identificeret en fælles interesse for ældre der lever med flere samtidige kroniske sygdomme og deres møde med social- og sundhedsvæsenet. Det læner sig ind i mit ph.d.-projekt, og derfor fandt jeg det naturligt med et miljøskifteophold ved ACRC.” fortæller Andrea om sin beslutning om at tage til Edinburgh i oktober 2024.
På samme måde spillede det foregående kendskab til institutionen en stor rolle i valget af Högskolan i Halmstad, hvor hun havde mulighed for at arbejde tæt sammen med forskerkolleger fra Uopdaget Synstab:
” Vores projektmøder på tværs af landegrænserne har igen og igen peget på både overlap og forskelle i vores studiepopulationer, forskningsdesign og præliminære fund, og det ville jeg gerne blive klogere på.”
Både opholdet i Halmstad og ACRC havde til formål at få indblik i andre forskningsmiljøer, forskningsprojekter og at netværke med forskerkolleger.

Fællesbillede taget under opholdet på ACRC, Edinburgh University.
Andrea er placeret tredje række, første fra venstre.
Netværk, fordybelse og manuskript: udbyttet af opholdene
Formålet med et miljøskifte er overordnet set at bygge relationer og udvide de phd-studerendes horisont, men der kan være individuelle fokusområder. For Andrea var det også en mulighed for at få tid til at fokusere på at skrive og forske, som ikke på samme måde er tilgængeligt i hendes hverdag i Danmark. At få tid til fordybelse betød at hun bl.a. kunne færdiggøre et manuskript, som hun har arbejdet på.
Desuden gav opholdene mulighed for at indgå i faglige snakke og diskussioner, bl.a. med forsker- og projektkollegerne fra Uopdaget Synstab, Jeanette Källstrand og Carina Göransson, der begge stod til rådighed under miljøskiftet i Halmstad. Men også nye relationer og en udvidelse af netværk var centralt for opholdene, hvor Andrea bl.a. fik lejlighed til at møde andre yngre forskere, der arbejder indenfor øjenområdet.
Fysiske møder skaber stærkere forskningssamarbejder
Projektgruppen i Uopdaget Synstab mødes fysisk mindst to gange om året til fællesmøder, hvor projektets fremgang diskuteres. Men i en digital tidsalder, hvor vi efterhånden har vænnet os til at meget kontakt og samarbejde med fordel kan lettes af muligheden for at mødes online, kan vigtigheden af det fysiske møde føles mindre. Men ikke hvis man spørger Andrea, der særligt oplevede værdien af det fysiske møde i Halmstad:
”I Halmstad blev vores eksisterende partnerrelationer styrket. Igen vil jeg pege på, at man ikke må undervurdere værdien af at mødes fysisk (foruden projektmøderne), da det har givet mig indblik i hvordan de i Halmstad har struktureret deres forskningsmiljø og forskningshverdag – men det var især Carina og Jeanettes imødekommenhed og rare væsener, der gjorde opholdet særlig godt.”

Fællesbillede taget under ophold i Halmstad.
Fra venstre ses Jeanette Källstrand, Andrea Nedergaard Jensen og Carina Göransson.
Gode råd til andre ph.d.-studerende: Sådan får du mest ud af et miljøskifte
Hvis du har mulighed for et miljøskifte under dit ph.d.-studie, er det en oplagt chance for at styrke både forskning og netværk. Andrea anbefaler, at man overvejer følgende:
- Overvej hvad du ønsker at få ud af et miljøskifteophold, inden du tager afsted
- Vælg med fordel en institution, hvor du allerede har forskningsrelationer – det kan styrke samarbejdet og give et mere målrettet ophold
- Overvej at fordele tiden mellem flere institutioner for at få indblik i forskellige forskningsmiljøer
- Hvis du er en del af et Interreg projekt, så undersøg mulighederne for et miljøskifte ved en af dine projektpartnere
Med ophold i både Edinburgh og Halmstad har Andrea ikke blot styrket sin egen forskning og eksisterende partnerskaber, men også skabt forbindelser, der kan have værdi ud over hendes ph.d.-projekt.
Læs også

Nyt informationsmateriale om synstab og øjensygdomme. Lær om tidlig opsporing og behandling for at bevare syn og livskvalitet også i alderdommen.


Den 6. september 2024 blev der afholdt følgegruppemøde i projekt Uopdaget Synstab, hvor repræsentanter fra centrale aktører inden for sundhed og synsområdet deltog. Blandt deltagerne var Komiteen for Sundhedsoplysning, IBOS, Øjenforeningen, Optikerforeningen og SOSU-skolen i Nykøbing Falster, samt en ph.d.-vejleder fra Københavns Universitet.