Ny milepæl i ph.d.-projekt om synstab

Andrea Nedergaard Jensen er færdig med dataindsamling fra borgere med synstab og afslutter dermed en vigtig del af sit ph.d.-projekt.

Som ph.d.-studerende er Andrea Nedergaard Jensen tilknyttet Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, og hendes ph.d.-projekt indgår i  Uopdaget Synstab. Dette projekt er en del af en større indsats for at forstå og håndtere synstab, som ofte går ubemærket hen – især blandt ældre borgere.

I forbindelse med projektet har flere borgere deltaget, hvor Andrea har fulgt dem fra det tidspunkt, de blev opsporet med et synstab, og løbende fulgt op efterfølgende. Hun udtrykker, at borgerne er en vigtig del af projektet og udtaler, ”at deres tillid og åbenhed har været altafgørende for de fund, vi kommer til at gøre os.” Andrea understreger vigtigheden af et tæt og tillidsfuldt forhold til deltagerne i forskningsprojektet – især når hun deltager i undersøgelser, og de åbner deres hjem for hende.

Med et projekt af denne størrelse kan man ikke undgå nogle udfordringer undervejs, og det har dataindsamlingen også båret præg af. Håndteringen af disse udfordringer kræver lidt ekstra energi, og Andrea udtaler, at ”rekrutteringen ind i min del af projektet har krævet, at jeg har lagt en masse kræfter i relationsarbejdet og tillidsopbygning.” Forskningsprojekter handler nemlig ikke kun om data og resultater, men også om de mennesker, der deltager.

Til trods for, at vores synssans har afgørende betydning for den måde, vi er i verden på, så kan synet ikke stå alene. Det er langt mere komplekst og skal hele tiden ses i lyset af den kontekst, som synstabet er en del af

Andrea Nedergaard Jensen

Tillid mellem mennesker er afgørende

Tillid og dybde er generelt gennemgående temaer, når man får Andreas vinkel på projektet om synstab. Hun udtaler: ”Til trods for, at vores synssans har afgørende betydning for den måde, vi er i verden på, så kan synet ikke stå alene. Det er langt mere komplekst og skal hele tiden ses i lyset af den kontekst, som synstabet er en del af.” Hun fremsætter et nuanceret billede og understreger hverdagslivets vigtige betydning, når det kommer til synstab.

Afslutningen på dataindsamlingen er en milepæl, og det betyder for Andrea, at hun nu kan fokusere på analysen af de indsamlede data. Indledningsvis peger det på, at de adspurgte borgeres generelle helbred og sociale forhold spiller en stor rolle i, hvordan de håndterer synstab. I forhold til analysen skal Andrea fordybe sig i både observationsdata fra undersøgelser på Øjenafdelingen og i de dybdegående interviews, og hun udtaler: ”Her skal jeg undersøge mønstre på tværs af borgerne i en såkaldt narrativ tematisk analyse.” En analyse, der forhåbentlig kan give en dybere forståelse af synstab, borgernes oplevelser og løfte sløret for fælles temaer.

Ph.d.-projektet vil bringe ny viden om synstab – oplevelsen af det, begrænsninger og den følelsesmæssige påvirkning – hvilket bidrager til forskningsprojektet Uopdaget Synstab. Viden, som potentielt kan hjælpe med at udvikle bedre metoder til at opdage og håndtere synstab tidligere.

Andrea Nedergaard Jensen er Ph.d.-studerende ved Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på aldring, personcentreret tilgang, social ulighed i brug af sundhedsydelser og partnerskaber.

I Uopdaget Synstab fokuserer Andrea på ældre og deres syn, samt de komplekse synsrelaterede udfordringer, der ofte fletter sig ind i borgernes øvrige livsomstændigheder.

 

Vigtigheden af forskningsprojektet Uopdaget Synstab ligger blandt andet i, at mange ældre forventer, at synet bare bliver værre med alderen. Selvom det kan være tilfældet, kan der stadig være mange andre årsager til synstab. I mange tilfælde kan synet faktisk bevares længere, hvis man opdager årsagerne tidligt. Men der kan være lang ventetid hos øjenlæger, og det er et fokuspunkt i Uopdaget Synstab-projektet. Med et tiltag, der indebærer øjenundersøgelser hjemme hos borgerne selv – især dem, der allerede får besøg af hjemmesygeplejersken – håber projektet at kunne nedbringe noget af ventetiden hos øjenlægen.

Et initiativ, der potentielt kan gøre det lettere og hurtigere at få den rette behandling ved at bringe øjenundersøgelsen direkte til borgeren. Det er et skridt i retning af en mere tilgængelig sundhedspleje, som kan have stor betydning for mange menneskers livskvalitet.